Den anerkendte smykkedesigner – kunstneren Helle Bjerrum, har nu nøje iagttaget begrebet: status og overført sine observationer til smykker.
Resultatet kan netop nu ses på smykkeudstillingen STATUS i Galleri Bærbart, der åbner fredag den 16. marts og varer til lørdag den 21. april.
Om sit valg af tema siger Helle Bjerrum:
”Værkerne favner flere facetter af temaet status: Som optælling af værdier, status knyttet til steder og fast ejendom, status som noget, der aktivt reproduceres i kulturen og det, at der traditionelt har været en forskel på, hvordan kønnene opnår status.”
Nyt galleri for dansk smykkedesign
Se den spændende udstilling i Galleri Bærbart, Nybrogade 26, 1203 København K., www.bærbart.dk.
Galleriet skiftede i 2010 navn fra det gamle, anerkendte Gallerie Metal. De nye ejere er fem dygtige danske designere og smykkekunstnere. De ønsker at drive stedet som udstillingssted og butik for samtidige smykker i både dansk design og ’crossover-genren’.
Køb Helle Bjerrums smykker her på nuuru.dk, hvor du kan læse mere om den internationalt anerkendte danske designer.
FOTO: ’Jeg tæller mine dage’, tre perlekæder af Helle Bjerrum. Foto Dorte Krogh. Model Medde Lykke Vognsen.